Gevery Chambertin " Vieilles Vignes" 2018

Super Bourgogne

Gevery Chambertin
Gevery Chambertin

Gevery Chambertin " Vieilles Vignes" 2018

Ekstra god pris ved køb af 3 stk. Kun kr. 900

Antal

Pris335kr.

Beskrivelse

Kvalitets Bourgogne fra Domaine Gérard Seguin

(Michael Frank, december 2020)

Denne Gevrey-Chambertin kommer fra gamle vinstokke, deraf tilføjelsen ”Vieilles Vignes”. Ældre vinstokke betyder typisk, at vinen opnår større koncentration, og de komplekse noter i vinen, der stammer fra dette udsøgte terroir, træder tydeligere frem. Til gengæld bliver udbyttet i marken mindre, når vinstokkene når en vis alder. Produktionen af vin bliver altså gradvist mindre, men omvendt løftes vinens kvalitet tilsvarende med alderen af vinstokkene.

Vinen er ung, men den er på ingen måde hård og kan med fornøjelse drikkes nu. Dog anbefales det, at vinen iltes ved dekantering. Find en smuk karaffel til formålet. Det fortjener vinen. Og efter en halv time vil vinen have åbnet sig. God fornøjelse.

Lagringspotentiale har vinen dog også. Det er typisk for vinene fra Côte de Nuits i gode årgange. Og 2018 er en stor årgang i Bourgogne, både for de røde og hvide vine. Gem nogle flasker til kælderen eller vinskabet og nyd vinen i mere moden udgave efter 3, 5 eller 10 år.

Tasting notes:

Duft: Friske komplekse dufte af frugt og skovbund, svampe, hibiscus, og kun et lille strejf af vanille anes fra fadlagringen. Det er en klassisk slank og ren duft.

Smag: Slank, ren og rank i smagen med en perfekt balance mellem frugt og tanniner/garvesyre. Vinen har en god intensitet. I frugten finder man en karakter af kirsebær og hindbær, der er integreret i noter af peber, mynte og chokolade. Pæn lang eftersmag, der afsluttes af de fine tanniner.

***

Passer til: Vildt, kalvekød, Boeuf Bourguignon og entrecote og tilsvarende.

Passer ikke til: Juleanden eller kraftige fede retter med tomatsovs og hvidløg.